Afgiver kommunalbestyrelsen deres plankompetence til staten?
Hvis kommunen takker ja til statslig planlægning, vil ministeren kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence (call-in). Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren vurderer, at brug af call-in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.
Ministeren vil i øvrigt i særlige tilfælde kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslutning.
Kan kommunerne igangsætte planlægningen for de indmeldte arealer, hvis udarbejdelse af bekendtgørelse endnu ikke er igangsat?
Kommunen kan igangsætte planlægningen for de indmeldte arealer, selv om udarbejdelsen af en bekendtgørelse for arealet endnu ikke er besluttet og igangsat. Kommunen skal dog vente med at vedtage planen, indtil bekendtgørelsen er udstedt, hvis planlægningen er afhængig af de lempelser der følger med udpegningen af en energipark. Det vil være hensigtsmæssigt, at planprocessen koordineres løbende med bekendtgørelsen, fx med hensyn til at koordinere udarbejdelsen af miljøvurderinger og tilpasning af arealerne.
Kan kommunen ændre afgræsningen af arealet udpeget til energipark i den endelige planlægning?
Udpegningen som energipark vil tage udgangspunkt i det areal, kommunen giver sin tilslutning til. Der vil i den nærmere kommune- og lokalplanlægning kunne ske en tilpasning inden for energiparken, f.eks. hvor enkelte delarealer efter nærmere, konkret vurdering ikke udlægges til VE-anlæg. Kommunen kan efter planlovens alminidelige regler planlægge for et areal uden for energiparken, hvis det viser sig nødvendigt, men det vil kun være arealet, som fremgår af bekendtgørelsen, som er omfattet af de lempeligere rammer jf. lov om statsligt udpegede energiparker.
Udarbejder Plan- og Landdistriktsstyrelsen kommuneplantillæg og lokalplaner for energiparkerne?
Efter kommunalbestyrelsens tilbagemelding på arealets egnethed til udpegning som statslig energipark, vil tilbagemeldingerne indgå i Plan- og Landdistriktsstyrelsens afrapportering og forberedelse af ministerens eventuelle beslutning om udpegning.
Med udpegningen fastsætter ministeren en overordnet ramme for arealets mulige anvendelse som energipark efter lov om statsligt udpegede energiparker. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter planlovens regler. En udpegning som energipark ænder ikke på, at det som udgangspunkt er kommunen, som er ansvarlig for den nærmere kommune- og lokalplanlægning for anlæg i energiparken.
Udgangspunktet vil dog være, at de regler, der fastsættes i en bekendtgørelse om udpegning, ikke vil have en detaljeringsgrad, der er svarende til detaljeringsgraden i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for vindmøller og solcelleanlæg (f.eks. forventes almindeligvis ikke fastsat rammer for antallet af vindmøller i området, vindmøllernes totalhøjde eller udlæg af arealer til afskærmende beplantning omkring solcelleanlæg). Det vil således i almindelighed være relevant og nødvendigt, at kommunen tilvejebringer et mere detaljeret plangrundlag for projekter i energiparken i form af kommune-plantillæg og lokalplan. Det skal bl.a. ses i lyset af, at regulering ved regler i bekendtgørelsen vil være vanskeligere efterfølgende at ændre og tilpasse nye ønsker, end hvis reglerne tilvejebringes ved en ændring af kommuneplanen.
Hvis kommunen ønsker det, kan staten også overtage kommune- og lokalplanlægningen for energiparken (call-in). Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren vurderer, at brug af call-in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling.
Vil der være borgerinddragelse i forbindelse med bekendtgørelserne for energiparker udover de lovpligtige høringsperioder?
Det følger af lov om statsligt udpegede energiparker, at der skal gennemføres offentlig høring og høring af kommune og myndigheder m.fl. om forslag til bekendtgørelse om udpegning med tilhørende miljørapport i mindst 8 uger. Herudover kan der i samarbejdet mellem kommune og statslige myndigheder aftales evt. andre muligheder for at inddrage lokalbefolkningen.
Den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning med henblik på realisering af en energipark skal ske efter planlovens almindelige regler om planprocessen. Også i de tilfælde, hvor staten overtager opgaven med planlægningen, vil der med kommunens medvirken kunne tilrettelægges en proces med yderligere muligheder for at inddrage lokalbefolkningen.
Gælder de samme klagemuligheder for den statslige planlægning som der normalt er for kommunal planlægning?
Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring eller ophævelse af en energipark i medfør af lov om statsligt udpegede energiparker vil ikke kunne påklages. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende regler kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 30. januar 2023 (miljøvurderingsloven).
Muligheden for at påklage den kommunale planlægning til realisering af en energipark ændres ikke med lov om statsligt udpegede energiparker.
Typisk opereres der med en tidshorisont på 30 år for vedvarende energianlæg til vind og sol. Hvad er tanken i forhold til PtX og Biogas, andre anlæg?
Det er rigtigt, at når der planlægges for anlæg som PtX og biogasanlæg, vil det få karakter af noget mere permanent, og det vil derfor være nogle nye afvejninger man skal foretage. Loven om statsligt udpegede energiparker ændrer ikke på, at det som udgangspunkt ikke er muligt at arbejde med tidsbegrænsninger i lokalplanlægningen for byzonearealer.
Betyder det i den sammenhæng noget, hvis dele af et areal allerede er kommune- og lokalplanlagt til energiformål?
Så længe anlægget ikke er etableret, kan det være en del af energiparken. Det vil ikke være udelukket at udpege et areal, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget planlægning efter planloven med henblik på opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis kommunen vurderer, at en udpegning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte vindmøller og solcelleanlæg på arealerne. De vindmøller og solcelleanlæg, der er planlagt for, men ikke etableret vil kunne indgå i opgørelsen af den forventede elproduktion. Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af ældre planlægning eller lignende allerede er opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.