Q&A om energiparker

Hvad er en energipark?

Ved energiparker forstås arealer, der er udpeget af ministeren for byer og landdistrikter efter regler i den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker med det formål at fremme opstilling af solcelleanlæg og landvindmøller og/eller etablering af Power-to-X-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse. Udpegning af et areal som energipark forudsætter tilslutning fra den kommune, hvor energiparken skal ligge. For energiparkerne vil der iflg. lovforslaget gælde særlige vilkår for opstilling af VE m.v. med henblik på realisering af energiparken.

Hvordan udpeges energiparker?

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter lovforslaget ved offentlig digital annoncering indkalde forslag til arealer, der kan udpeges som energipark.

Indmeldte forslag til arealer vil indgå i en høring hos relevante ministerier m.v. og i en dialog med kommuner, regioner og VE-opstillere for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om arealerne før en evt. udpegning.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter lovforslagets § 3, stk. 1, med kommunalbestyrelsens tilslutning fastsætte regler om et areals anvendelse som energipark, hvis:

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Reglerne fastsættes i en bekendtgørelse, der vil kunne tillægges retsvirkning som et kommuneplantillæg.

Forslaget til udpegning af et areal, dvs. udkast til bekendtgørelse skal i offentlig høring, og der skal gennemføres en miljøvurdering af forslaget i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler herom.

Hvad er status for de arealer, som indgik i dialog i efteråret 2023?

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har i samarbejde med landets kommuner og VE-branchen, identificeret 32 potentielle arealer til energiparker rundt om i Danmark. Det er arealer, der er indmeldt af kommuner og virksomheder.  Arealerne er screenet ud fra en række nationale interesser, VE-potentiale og mulighed for indpasning i det overordnede elnet inden udgangen af 2030. Der blev desuden gennemført en offentlig høring i efteråret 2023. Der pågår nu en proces i tæt dialog med kommunerne, hvor en række af arealerne vil kunne udpeges til energiparker, hvis de er egnede, og der er kommunal opbakning. Pt. afklares det, hvilke arealer som er egnede som energiparker og har kommunalbestyrelsens opbakning.

De energiparker, som vurderes egnede og har kommunalbestyrelsens opbakning, forventes at blive udpeget gennem bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker.

Udstedelse af bekendtgørelser vil tidligst kunne ske efter ikrafttrædelsen af lov om statsligt udpegede energiparker d. 1. juli 2024. Det er forventningen, at de første energiparker kan udpeges ultimo 2024.

Hvad er processen for de arealer, som indgår i dialog i foråret 2024?

Som en del af regeringens udspil blev der i november 2023 åbnet for indmelding af yderligere arealer til potentielle energiparker. Indmeldingsrunden havde frist den 4. december 2023, og i alt er 83 arealer blevet indmeldt. Arealerne indgår i en screeningsproces hos de relevante myndigheder, ligesom der pågår kommune- og opstillerdialog om relevante arealer. Dialogen skal undersøge potentialer og udfordringer forbundet med etablering af vedvarende energi på de identificerede arealer. Dialogen om de 83 arealer forventes afsluttet i efteråret 2024.

Hvornår er der nye indmeldingsrunder?

Der bliver åbnet for yderligere indmelding af arealer til potentielle energiparker ultimo 2024 samt i 2025.

Skal der være en geografisk sammenhæng i energiparken?

En energipark kan bestå af flere adskilte arealer i samme geografiske område. Det fremgår således af bemærkninger til § 3 i lovforslaget, at den geografiske afgrænsning af energiparken forventes at ske med henvisning til et areal på et kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil udgøre en energipark i lovens forstand.

Desuden fremgår det af bemærkningerne til § 2, at tilknyttede anlæg (PtX og anden erhvervsmæssig bebyggelse) kan ligge i en energipark med nogen afstand til energiparkens øvrige anlæg.

Hvis kommunalbestyrelsen takker nej til udpegning af energipark, kan staten alligevel udpege arealet til energipark?

Statsligt udpegede energiparker kan kun udpeges med hjemmel i den foreslåede lov, hvis der er tilslutning fra kommunalbestyrelsen til udpegningen.

Hvilke arealbegrænsninger kan sættes til side for realisering af en energipark?

Det følger af lovforslaget, at planlovens almindelige krav om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse ved planlægning i kystnærhedszonen ikke vil gælde for arealer i en udpeget energipark. Der vil allerede ved vurderingen af, om arealet skal udpeges som energipark være taget stilling til en påvirkning af kystområdet.

Der foreslås en videre adgang til at dispensere fra bestemte regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, når det er nødvendigt for at realisere en energipark. Den lempede retlige ramme vil gælde i sager om dispensationer m.v. fra sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen, fredninger, fredskovspligt og sten- og jorddiger. En dispensation vil bero på en konkret vurdering, så bl.a. beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.

Gælder de samme klagemuligheder for den statslige planlægning som der normalt er for kommunal planlægning?

Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring eller ophævelse af en energipark i medfør af lov om statsligt udpegede energiparker vil ikke kunne påklages. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende regler kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 30. januar 2023 (miljøvurderingsloven).

Muligheden for at påklage den kommunale planlægning til realisering af en energipark ændres ikke med lovforslag om statsligt udpegede energiparker.

Hvordan ser processen for udstedelse af bekendtgørelser for energiparkerne ud? Herunder offentlige høringer, høring af berørte myndigheder, politiske behandlinger m.m.

Efter kommunalbestyrelsens tilbagemelding på arealets egnethed til udpegning som statslig energipark, vil tilbagemeldingerne indgå i Plan- og Landdistriktsstyrelsens afrapportering og forberedelse af ministerens eventuelle beslutning om udpegning.

Processen for udarbejdelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil bl.a. omfatte.

  • Udarbejdelse af udkast til bekendtgørelse på baggrund af dialog med kommune, region og opstiller.
  • Udarbejdelse af miljøvurdering (forventes at tage mindst 3-4 måneder).
  • Offentlig høring og høring af kommune og myndigheder m.fl. om forslag til bekendtgørelse med tilhørende miljørapport i mindst 8 uger.
  • Behandling af høringssvar og sammenfattende redegørelse.
  • Ministerens udstedelse af bekendtgørelse.

Der vil blive etableret et tæt samarbejde mellem PLST, kommunen, opstiller og øvrige myndigheder med henblik på at afklare spørgsmål og koordinere med lokalplanproces og den tilhørende miljøvurdering mv.

Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker, der blev fremsat i Folketinget den 24. april 2024, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024. Derefter vil energiparker kunne udpeges ved bekendtgørelse.

Hvor bindende er kommunalbestyrelsens tilbagemelding?

Det forventes, at kommunalbestyrelsen beslutter, om den kan tilslutte sig udpegningen af en energipark, inden ministeren godkender indmeldingen og igangsætter miljøvurdering og udarbejdelse af bekendtgørelsen, da det er forbundet med betydelige omkostninger for staten at gennemføre planlægning og miljøundersøgelse, og da arbejdet med udpegning af et areal til energipark vil berøre mange naboer, lokalsamfund, VE-opstillere og andre virksomheder, der kan blive påvirket af udpegningen. Principielt vil kommunen dog kunne trække sin tilslutning frem til udstedelsen af bekendtgørelsen.

Den politiske godkendelse og miljøvurderingen vil tage udgangspunkt i det areal, kommunen giver sin tilslutning til. Der vil i den videre proces kunne ske en tilpasning (reducering) af arealet, fx hvor enkelte delarealer skæres fra efter nærmere, konkret vurdering. Principielt vil det også være muligt at udvide arealet, men det kan potentielt forsinke processen, fordi det alt efter de konkrete omstændigheder vil kræve indhentelse af oplysninger om de nye arealer, fornyet politisk behandling i kommunalbestyrelsen, og fornyet offentlig høring med tilhørende revideret miljøvurdering.

Der vil blive etableret et tæt samarbejde mellem PLST og kommunen m.fl. med henblik på at kunne afklare udestående spørgsmål og justere udpegningen undervejs i processen.  

Afgiver kommunalbestyrelsen deres plankompetence til staten?

Hvis kommunen takker ja til statslig planlægning, vil ministeren kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence (call-in). Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren vurderer, at brug af call-in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil i øvrigt i særlige tilfælde kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslutning. 

Kan kommunerne igangsætte planlægningen for de indmeldte arealer, hvis udarbejdelse af bekendtgørelse endnu ikke er igangsat?

Kommunen kan igangsætte planlægningen for de indmeldte arealer, selv om udarbejdelsen af en bekendtgørelse for arealet endnu ikke er besluttet og igangsat. Kommunen skal dog vente med at vedtage planen, indtil bekendtgørelsen er udstedt, hvis planlægningen er afhængig af de lempelser der følger med udpegningen af en energipark. Det vil være hensigtsmæssigt, at planprocessen koordineres løbende med bekendtgørelsen, fx med hensyn til at koordinere udarbejdelsen af miljøvurderinger og tilpasning af arealerne.