Q&A om energiparker

Hvad er en energipark?

Ved energiparker forstås arealer, der er udpeget af ministeren for byer og landdistrikter efter regler i lov om statsligt udpegede energiparker med det formål at fremme opstilling af solcelleanlæg og landvindmøller og/eller etablering af Power-to-X-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse. Udpegning af et areal som energipark forudsætter tilslutning fra den kommune, hvor energiparken skal ligge. For energiparkerne vil der ifølge loven gælde særlige vilkår for opstilling af VE m.v. med henblik på realisering af energiparken.

Hvordan udpeges energiparker?

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter loven ved offentlig digital annoncering indkalde forslag til arealer, der kan udpeges som energipark.

Indmeldte forslag til arealer vil indgå i en høring hos relevante ministerier m.v. og i en dialog med kommuner, regioner og VE-opstillere for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om arealerne før en evt. udpegning.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter lovens § 3, stk. 1, med kommunalbestyrelsens tilslutning fastsætte regler om et areals anvendelse som energipark, hvis:

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og
2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Reglerne fastsættes i en bekendtgørelse, der vil kunne tillægges retsvirkning som et kommuneplantillæg.

Forslaget til udpegning af et areal, dvs. udkast til bekendtgørelse skal i offentlig høring, og der skal gennemføres en miljøvurdering af forslaget i overensstemmelse med miljøvurderingslovens regler herom.

Hvad er status for de arealer, som indgik i dialog i efteråret 2023?

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har i samarbejde med landets kommuner og VE-branchen, identificeret 32 potentielle arealer til energiparker rundt om i Danmark. Det er arealer, der er indmeldt af kommuner og virksomheder.  Arealerne er screenet ud fra en række nationale interesser, VE-potentiale og mulighed for indpasning i det overordnede elnet inden udgangen af 2030. Der blev desuden gennemført en offentlig høring i efteråret 2023. Der pågår nu en proces i tæt dialog med kommunerne, hvor en række af arealerne vil kunne udpeges til energiparker, hvis de er egnede, og der er kommunal opbakning. Pt. afklares det, hvilke arealer som er egnede som energiparker og har kommunalbestyrelsens opbakning.

De energiparker, som vurderes egnede og har kommunalbestyrelsens opbakning, forventes at blive udpeget gennem bekendtgørelser med hjemmel i den lov om statsligt udpegede energiparker.

Udstedelse af bekendtgørelser vil tidligst kunne ske efter ikrafttrædelsen af lov om statsligt udpegede energiparker d. 1. juli 2024. Det er forventningen, at de første energiparker kan udpeges ultimo 2024.

Hvad er processen for de arealer, som indgår i dialog i foråret 2024?

Som en del af regeringens udspil blev der i november 2023 åbnet for indmelding af yderligere arealer til potentielle energiparker. Indmeldingsrunden havde frist den 4. december 2023, og i alt er 83 arealer blevet indmeldt. Arealerne indgår i en screeningsproces hos de relevante myndigheder, ligesom der pågår kommune- og opstillerdialog om relevante arealer. Dialogen skal undersøge potentialer og udfordringer forbundet med etablering af vedvarende energi på de identificerede arealer. Dialogen om de 83 arealer forventes afsluttet i efteråret 2024.

Hvornår er der nye indmeldingsrunder?

Der forventes at blive åbnet for yderligere indmelding af arealer til potentielle energiparker ultimo 2024 samt i 2025.

Skal der være en geografisk sammenhæng i energiparken?

En energipark kan bestå af flere adskilte arealer i samme geografiske område. Det fremgår således af bemærkninger til § 3 i loven, at den geografiske afgrænsning af energiparken forventes at ske med henvisning til et areal på et kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil udgøre en energipark i lovens forstand.

Desuden fremgår det af bemærkningerne til § 2, at tilknyttede anlæg (PtX og anden erhvervsmæssig bebyggelse) kan ligge i en energipark med nogen afstand til energiparkens øvrige anlæg.

Hvis kommunalbestyrelsen takker nej til udpegning af energipark, kan staten alligevel udpege arealet til energipark?

Statsligt udpegede energiparker kan kun udpeges med hjemmel i loven, hvis der er tilslutning fra kommunalbestyrelsen til udpegningen.

Hvilke arealbegrænsninger kan sættes til side for realisering af en energipark?

Det følger af loven, at planlovens almindelige krav om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse ved planlægning i kystnærhedszonen ikke vil gælde for arealer i en udpeget energipark. Der vil allerede ved vurderingen af, om arealet skal udpeges som energipark være taget stilling til en påvirkning af kystområdet.

Der foreslås en videre adgang til at dispensere fra bestemte regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, når det er nødvendigt for at realisere en energipark. Den lempede retlige ramme vil gælde i sager om dispensationer m.v. fra sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen, kirkebyggelinjen, fredninger, fredskovspligt og sten- og jorddiger. En dispensation vil bero på en konkret vurdering, så bl.a. beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.

Gælder de samme klagemuligheder for den statslige planlægning som der normalt er for kommunal planlægning?

Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring eller ophævelse af en energipark i medfør af lov om statsligt udpegede energiparker vil ikke kunne påklages. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende regler kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 30. januar 2023 (miljøvurderingsloven).

Muligheden for at påklage den kommunale planlægning til realisering af en energipark ændres ikke med lov om statsligt udpegede energiparker.

Hvordan ser processen for udstedelse af bekendtgørelser for energiparkerne ud? Herunder offentlige høringer, høring af berørte myndigheder, politiske behandlinger m.m.

Efter kommunalbestyrelsens tilbagemelding på arealets egnethed til udpegning som statslig energipark, vil tilbagemeldingerne indgå i Plan- og Landdistriktsstyrelsens afrapportering og forberedelse af ministerens eventuelle beslutning om udpegning.

Processen for udarbejdelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil bl.a. omfatte.

  • Udarbejdelse af udkast til bekendtgørelse på baggrund af dialog med kommune, region og opstiller.
  • Udarbejdelse af miljøvurdering.
  • Offentlig høring og høring af kommune og myndigheder m.fl. om forslag til bekendtgørelse med tilhørende miljørapport i mindst 8 uger.
  • Behandling af høringssvar og sammenfattende redegørelse.
  • Ministerens udstedelse af bekendtgørelse.

Der vil blive etableret et tæt samarbejde mellem PLST, kommunen, opstiller og øvrige myndigheder med henblik på at afklare spørgsmål og koordinere med lokalplanproces og den tilhørende miljøvurdering mv.

Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker er vedtaget af Folketinget den 30. maj 2024 og loven vil træde i kraft den 1. juli 2024. Derefter vil energiparker kunne udpeges ved bekendtgørelse.

Hvor bindende er kommunalbestyrelsens tilbagemelding?

Det forventes, at kommunalbestyrelsen beslutter, om den kan tilslutte sig udpegningen af en energipark, inden ministeren godkender indmeldingen og igangsætter miljøvurdering og udarbejdelse af bekendtgørelsen, da det er forbundet med betydelige omkostninger for staten at gennemføre planlægning og miljøundersøgelse, og da arbejdet med udpegning af et areal til energipark vil berøre mange naboer, lokalsamfund, VE-opstillere og andre virksomheder, der kan blive påvirket af udpegningen. Principielt vil kommunen dog kunne trække sin tilslutning frem til udstedelsen af bekendtgørelsen.

Den statslige politiske godkendelse og miljøvurderingen vil tage udgangspunkt i det areal, kommunen giver sin tilslutning til. Der vil i den videre proces kunne ske en tilpasning (reducering) af arealet, fx hvor enkelte delarealer skæres fra efter nærmere, konkret vurdering. Principielt vil det også være muligt at udvide arealet, men det kan potentielt forsinke processen, fordi det alt efter de konkrete omstændigheder vil kræve indhentelse af oplysninger om de nye arealer, fornyet politisk behandling i kommunalbestyrelsen, og fornyet offentlig høring med tilhørende revideret miljøvurdering.

Der vil blive etableret et tæt samarbejde mellem PLST og kommunen m.fl. med henblik på at kunne afklare udestående spørgsmål og justere udpegningen undervejs i processen.  

Afgiver kommunalbestyrelsen deres plankompetence til staten?

Hvis kommunen takker ja til statslig planlægning, vil ministeren kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence (call-in). Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren vurderer, at brug af call-in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil i øvrigt i særlige tilfælde kunne overtage kommunalbestyrelsens kompetence af egen drift. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslutning. 

Kan kommunerne igangsætte planlægningen for de indmeldte arealer, hvis udarbejdelse af bekendtgørelse endnu ikke er igangsat?

Kommunen kan igangsætte planlægningen for de indmeldte arealer, selv om udarbejdelsen af en bekendtgørelse for arealet endnu ikke er besluttet og igangsat. Kommunen skal dog vente med at vedtage planen, indtil bekendtgørelsen er udstedt, hvis planlægningen er afhængig af de lempelser der følger med udpegningen af en energipark. Det vil være hensigtsmæssigt, at planprocessen koordineres løbende med bekendtgørelsen, fx med hensyn til at koordinere udarbejdelsen af miljøvurderinger og tilpasning af arealerne.

Kan kommunen ændre afgræsningen af arealet udpeget til energipark i den endelige planlægning?

Udpegningen som energipark vil tage udgangspunkt i det areal, kommunen giver sin tilslutning til. Der vil i den nærmere kommune- og lokalplanlægning kunne ske en tilpasning inden for energiparken, f.eks. hvor enkelte delarealer efter nærmere, konkret vurdering ikke udlægges til VE-anlæg. Kommunen kan efter planlovens alminidelige regler planlægge for et areal uden for energiparken, hvis det viser sig nødvendigt, men det vil kun være arealet, som fremgår af bekendtgørelsen, som er omfattet af de lempeligere rammer jf. lov om statsligt udpegede energiparker.

Udarbejder Plan- og Landdistriktsstyrelsen kommuneplantillæg og lokalplaner for energiparkerne?  

Efter kommunalbestyrelsens tilbagemelding på arealets egnethed til udpegning som statslig energipark, vil tilbagemeldingerne indgå i Plan- og Landdistriktsstyrelsens afrapportering og forberedelse af ministerens eventuelle beslutning om udpegning.

Med udpegningen fastsætter ministeren en overordnet ramme for arealets mulige anvendelse som energipark efter lov om statsligt udpegede energiparker. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter planlovens regler. En udpegning som energipark ænder ikke på, at det som udgangspunkt er kommunen, som er ansvarlig for den nærmere kommune- og lokalplanlægning for anlæg i energiparken.

Udgangspunktet vil dog være, at de regler, der fastsættes i en bekendtgørelse om udpegning, ikke vil have en detaljeringsgrad, der er svarende til detaljeringsgraden i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for vindmøller og solcelleanlæg (f.eks. forventes almindeligvis ikke fastsat rammer for antallet af vindmøller i området, vindmøllernes totalhøjde eller udlæg af arealer til afskærmende beplantning omkring solcelleanlæg). Det vil således i almindelighed være relevant og nødvendigt, at kommunen tilvejebringer et mere detaljeret plangrundlag for projekter i energiparken i form af kommune-plantillæg og lokalplan. Det skal bl.a. ses i lyset af, at regulering ved regler i bekendtgørelsen vil være vanskeligere efterfølgende at ændre og tilpasse nye ønsker, end hvis reglerne tilvejebringes ved en ændring af kommuneplanen. 

Hvis kommunen ønsker det, kan staten også overtage kommune- og lokalplanlægningen for energiparken (call-in). Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren vurderer, at brug af call-in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling.

Vil der være borgerinddragelse i forbindelse med bekendtgørelserne for energiparker udover de lovpligtige høringsperioder? 

Det følger af lov om statsligt udpegede energiparker, at der skal gennemføres offentlig høring og høring af kommune og myndigheder m.fl. om forslag til bekendtgørelse om udpegning med tilhørende miljørapport i mindst 8 uger. Herudover kan der i samarbejdet mellem kommune og statslige myndigheder aftales evt. andre muligheder for at inddrage lokalbefolkningen.

Den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning med henblik på realisering af en energipark skal ske efter planlovens almindelige regler om planprocessen. Også i de tilfælde, hvor staten overtager opgaven med planlægningen, vil der med kommunens medvirken kunne tilrettelægges en proces med yderligere muligheder for at inddrage lokalbefolkningen.

Giver udpegningen til statslig energipark ”én enkelt indgang” til styrelserne, når forskellige forhold skal afklares?

Lov om statsligt udpegede energiparker indeholder ikke nærmere regler om initiativet i den politiske aftale om én indgang på natur- og miljøområdet, da det ikke forudsætter ny lovgivning. Det nærmere indhold af initiativet er endnu ikke afklaret, men forventes udmeldt af Miljøministeriet forud for udpegning af de første energiparker.

Vil Plan- og Landdistriktsstyrelsen som en del af bekendtgørelsesarbejdet forholde sig til alle retningslinjer og øvrige bindinger (fx §3 natur, bilag IV arter) også?

Ministeren kan alene udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser ikke tale afgørende imod udpegningen, jf. energiparklovens § 3, stk. 1, nr. 2. Der vil derfor allerede i forbindelse med udpegningen være foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser, herunder i forhold til en påvirkning af omgivelserne. Ministeren vil endvidere kunne inddrage en række bredere hensyn ved vurderingen af, om et areal skal udpeges som energipark, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Da udpegningen som energipark imidlertid almindeligvis vil være en mere overordnet ramme, så vil kommunen i forbindelse med den efterfølgende realisering af energiparken og den kommunale planlægning i øvrigt skulle forholde sig til øvrige relevante retningslinjer, herunder evt. tilpasse disse til udpegningen. Kommunen vil i forbindelse med den efterfølgende planlægning kunne tilpasse kommuneplanen, så retningslinjer og rammer afspejler udpegningen. Der vil endvidere i forbindelse med udmøntningen af en energipark – som nævnt ovenfor – formentlig være behov for at fastsætte supplerende rammer for lokalplanlægning for VE i energiparken.

Kommunen vil endvidere skulle iagttage øvrige bindinger som f.eks. § 3-natur. Det bemærkes i den forbindelse, at der med udpegningen er fastsat en lempet retlig ramme for dispensation fra en række arealregulerende bestemmelser.

Har bekendtgørelserne for udpegning af energiparker en udløbsdato?

Der er i lovforslag om statsligt udpegede energiparker ikke lagt op til en udløbsdato for bekendtgørelserne.

Skal de udpegede områder være kommune- og lokalplanlagt inden for en bestemt tidshorisont?

Der er i lovforslag om statsligt udpegede energiparker ikke lagt op til en bestemt tidshorisont for hvornår områderne skal være kommune- og lokalplanlagt.

Typisk opereres der med en tidshorisont på 30 år for vedvarende energianlæg til vind og sol. Hvad er tanken i forhold til PtX og Biogas, andre anlæg?

Det er rigtigt, at når der planlægges for anlæg som PtX og biogasanlæg, vil det få karakter af noget mere permanent, og det vil derfor være nogle nye afvejninger man skal foretage. Loven om statsligt udpegede energiparker ændrer ikke på, at det som udgangspunkt ikke er muligt at arbejde med tidsbegrænsninger i lokalplanlægningen for byzonearealer.

Betyder det i den sammenhæng noget, hvis dele af et areal allerede er kommune- og lokalplanlagt til energiformål?

Så længe anlægget ikke er etableret, kan det være en del af energiparken. Det vil ikke være udelukket at udpege et areal, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget planlægning efter planloven med henblik på opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis kommunen vurderer, at en udpegning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte vindmøller og solcelleanlæg på arealerne. De vindmøller og solcelleanlæg, der er planlagt for, men ikke etableret vil kunne indgå i opgørelsen af den forventede elproduktion. Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af ældre planlægning eller lignende allerede er opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.