Den 1. juli 2023 trådte en ændring af planloven i kraft, som giver kommunerne mulighed for at varetage hensyn til klima i planlægningen, herunder ønsket om at forebygge udledning af drivhusgasser, som i denne sammenhæng er en samlebetegnelse for luftarter, der bidrager til drivhuseffekten.
Der vil blive udarbejdet en vejledning om de nye muligheder for at varetage klimahensyn i planlægningen. Et udkast til vejledningen forventes sendt i høring inden sommerferien 2024.
Klima i planlovens formål
Efter planlovens formål skal kommunerne sikre, at den fysiske planlægning medvirker til at mindske udledningen af klimagasser, øge modstandsdygtigheden i forhold til klimaforandringer samt styrke natur og bæredygtighed.
Det er kommunalbestyrelsen som planlæggende myndighed, der vil skulle afveje og gøre rede for, hvordan klimahensyn indgår i den konkrete planlægning. Kommunalbestyrelsen kan vælge at vægte klimahensyn højere end de øvrige hensyn, der fremgår af formålsbestemmelsen, hvis dette i øvrigt er sagligt begrundet.
Klima som national interesse
Der er behov for bedre planlægningsmæssige redskaber for at sikre fx opsætning af vindmøller og store solcelleanlæg i det åbne land. Kommunerne har fået mulighed for at varetage klimahensyn i den fysiske planlægning og udpege arealer til opstilling af vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller og solcelleanlæg bl.a. i herregårdslandskaber. Desuden er varetagelse af klimahensyn nu en national interesse i den kommunale planlægning, som staten fører tilsyn med.
Klima i lokalplanlægning
Planlovsændringen pr. 1. juli 2023 giver ikke mulighed for at fastsætte nye typer af bindende krav i lokalplaner, som ikke ligger inden for lokalplankataloget i planlovens § 15.
Der er fra den 1. januar 2023 indført krav i bygningsreglementet om dokumentation og overholdelse af grænseværdi for bygningers klimapåvirkning, som i henhold til aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri løbende strammes frem mod 2030.