2. Bortfald af lokalplan i status forslag
En lokalplan i status forslag kan bortfaldes fra lokalplanens overbliksside. Det gøres ved at klikke på ”Bortfald plan” nederst på overblikssiden, Figur 2, A.
Figur 2. En lokalplan i status forslag bortfaldes fra planens overbliksside.
Det åbner for en dialogboks, hvor en bortfaldsdato skal angives. Bortfaldsdatoen skal være mellem forslagsdatoen og dags dato, Figur 3, A.
Det er desuden muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal orienteres om bortfaldet. De høringsparter, som blev orienteret da forslaget blevet sendt i høring, er som udgangspunkt tilvalgt på forhånd. Når bortfaldsdatoen og høringsparterne er valgt, klikkes ”Bortfald”, Figur 3, B.
Figur 3. For at bortfalde et lokalplanforslag skal der angives en bortfaldsdato, som skal være mellem forslagsdatoen og dags dato.
3. Aflysning af lokalplan
Håndteres forskelligt afhængigt af om aflysningen sker i forbindelse med eller uden vedtagelsen af en ny lokalplan.
3.1 Aflysning med vedtagelse af ny lokalplan
Hvis vedtagelsen af en ny lokalplan aflyser en gældende lokalplan, skal denne aflyses i Plandata.dk. Aflysningen er sendt i høring som del af høringen for vedtagelsen af den nye lokalplan.
En lokalplan i status vedtaget aflyses fra lokalplanens overbliksside. Det gøres ved at klikke på ”Aflys plan”, Figur 4, A.
Figur 4. En vedtaget lokalplan aflyses fra lokalplanens overbliksside.
Herefter åbner en dialogboks, hvor en aflysningsdato skal angives. Aflysningsdatoen skal være mellem ikrafttrædelsesdatoen og dags dato.
Det er desuden muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal orienteres om aflysningen. De høringsparter, som blev orienteret da forslaget blevet sendt i høring, er som udgangspunkt valgt på forhånd. Når aflysningsdatoen og høringsparterne er valgt, klikkes ”Aflys”, Figur 4, A.
3.2 Aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan
Hvis en lokalplan skal aflyses uden, at det sker i forbindelse med vedtagelsen af en ny lokalplan, skal beslutningen om aflysningen i høring. Se mere i planlovens kapitel 6.
Det kan gøres ved at:
- Gå til planens overbliksside i Plandata.dk’s indberetsløsning, hvor man kan vælge ”Rediger”, som vist på figur 5, A.
Figur 5. Oprette en ny version af en plan i Plandata.dk's indberetningsløsning.
- Herefter vil der komme et pop-up-vindue, hvor man skal vælge ”Ændre”, som vist på figur 6. Ved at bruge ”Ændre” ( A), oprettes der en ny version af planen, som kræver både en ny gyldighedsdato og et nyt plandokument, se B og C.
Figur 6. Opret en ny version af en plan i Plandata.dk's indberetningsløsning.
- Når den nye gyldighedsdato er sat, og plandokumentet er ændret, vælges ”Opret og fortsæt”. Den nye gyldighedsdato bør være startdatoen for høringen om aflysning.
- Der skal ikke ændres yderligere i planens data og derfor vælges ”Gem og luk”, som vist på figur 7, A.
Figur 7. Gem den nye version af planen.
Når planens nye version er gemt og lukket, skal der udsendes en supplerende meddelelse. Plandata.dk’s indberetningsløsning vil, efter oprettelsen af en ny version, skifte direkte videre til vinduet, hvor man kan udsende en supplerende meddelelse og derved indlede høringen på aflysningen.
- Det gøres ved at klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne fra lokalplanens overbliksside, 8,A.
Figur 8. En supplerende meddelelse udsendes fra planens overbliksside.
Ved udsendelse af en supplerende meddelelse er det muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal modtage meddelelsen gennem Plandata.dk. Der er et tekstfelt, hvor den ønskede tekst indsættes. Her kan der indgå en beskrivelse af konsekvenserne ved, at lokalplanen aflyses. Tekstfeltet kan udvides ved at trække i nederste højre hjørne, Figur 9, B og C.
- Herefter klikkes ”Send meddelelse”, og meddelelsen sendes ud til landsdækkende (obligatoriske) samt kommunale (valgfrie) høringsparter, Figur 9, A.
Kommunen er selv ansvarlig for at underrette andre høringsparter, da høring af borgere mv. ikke foregår gennem registret.
Figur 9. For at sætte forslaget om ophævelse af lokalplan i høring udsendes en supplerende meddelelse.
Når høringsperioden er afsluttet, og kommunalbestyrelsen har besluttet at aflyse lokalplanen, kan lokalplanen aflyses i Plandata.dk. Det gøres fra lokalplanens overbliksside som beskrevet i afsnit 3.1.
4. Delvis aflysning
En delvis aflysning håndteres forskelligt afhængigt af, om der er tale om en delvis aflysning med eller uden vedtagelsen af en ny lokalplan. En delvis aflysning skal altid sendes i offentlig høring, se mere i planlovens kapitel 6.
OBS! Hvis lokalplanen indeholder delområder eller byggefelter, som ligger inden for det område, der skal aflyses, skal disse aflyses, INDEN der oprettes en ny version af lokalplanen som beskrevet i Afsnit 4.2. På den måde vil de aflyste delområder eller byggefelter stadig fremgå af version 1, dog som "Aflyst", mens de ikke vil fremgå i version 2.
4.1 Delvis aflysning af hele delområder og byggefelter
En delvis aflysning af en lokalplan medfører ofte, at planens geografiske afgrænsning reduceres. Hvis den del af lokalplanen, som skal aflyses, indeholder hele delområder eller byggefelter, skal disse aflyses, inden lokalplanens geografi kan ændres. Hermed sikres det, at der ikke efterlades delområder eller byggefelter beliggende uden for lokalplanens afgrænsning. Delområder og byggefelter aflyses enkeltvis fra lokalplanens overbliksside, som følger:
- Find planen på indberet.plandata.dk.
- Sikr dig, at du er på den rigtige version, øverst i højre hjørne.
- Fold det ønskede delområde/byggefelt ud, se figur 10.
Figur 10. Udfoldning af delområder.
Vær opmærksom på, at det IKKE er funktionen ”aflys plan” der skal anvendes.
- Aflys delområde, se figur 11.
Figur 11. Aflys delområde.
- Efter aflysning af de pågældende delområder/byggefelter, kan der laves en ny version af planen, se afsnit 4.2, hvori de aflyste delområde ikke vil fremgå.
4.2 Delvis aflysning af lokalplanens geografier og/eller bestemmelser
Hvis der er tale om et områder, hvor hele geometrien der ligger uden for lokalplanafgrænsningen, skal denne aflyses (se afsnit 4.1). Ligger dele af geometrien inden for lokalplanafgrænsningen, skal den i stedet blot reduceres i størrelse i en nye version af planen. Det gør du ved at anvende funktionen Fejlret i den nye version.
For at oprette en ny version af planen gøres følgende:
- En ny version af lokalplanen oprettes ved at klikke ”Rediger” nederst på overblikssiden for den pågældende lokalplan. Herefter klikkes ”Ændre”, Figur 12, A.
- Når der oprettes en ny version, skal der angives en gyldighedsdato, som er datoen, hvor den delvise aflysning træder i kraft, Figur 12, B. Bemærk, at det kun er muligt at registrere en aflysningsdato dags dato eller før. Det er ikke muligt at forberede den nye version af planen forud for den delvise aflysning – dette skal gøres samme dag, som den aflysende plan vedtages eller derefter.
Bemærk, at den nye gyldighedsdato ikke ændrer på planens ikrafttrædelsesdato – denne er stadig den samme.
- Derudover skal der uploades et plandokument, hvoraf det fremgår, at lokalplanen er delvist aflyst, Figur 12, C. Herefter klikkes ”Opret og fortsæt”, Figur 12, D.
Figur 12. Inden en ny version af den delvist aflyste lokalplan oprettes, skal en gyldighedsdato angives, og nyt plandokument uploades. Disse kan ikke ændres, efter der er klikket "Opret og fortsæt".
Efter den nye version er oprettet, åbner Plandata.dk’s indberetningsflow. Her er det muligt at registrere de ændrede bestemmelser i lokalplanen ved at følge Trin 1-5, herunder tilpasning af lokalplanens geografiske afgrænsning, Figur 13, A, B.
Være opmærksom på følgende:
- I Trin 1 i venstremenuen er det muligt at ændre på lokalplanens geografi under ”Se geografi”, Figur 13, B. Her er det muligt at uploade en geometri i form af en GIS-fil eller at redigere i den eksisterende geometri ved brug af tegneværktøjet.
- Hvis der er bestemmelser, som skal ændres i forbindelse med den delvise aflysning af lokalplanen, kan disse ændres for hvert trin i indberetningsflowet, Figur 13,A.
- Nederst i hvert trin er det muligt at gemme de nye registreringer ved at klikke ”Gem”. Dette kan med fordel gøres jævnligt, især hvis der arbejdes i tegneværktøjet. Når indberetningen af den nye version af lokalplanen er færdiggjort, klikkes ”Gem og luk” fra hvert trin eller ”Afslut” fra Trin 6.
Få vejledning til funktionerne i tegneværktøjet i Vejledning til tegneværktøjet samt uddybende vejledning og datamodel til upload af GIS-filer på siden med datamodeller og skabeloner.
Herefter kan en supplerende meddelelse formuleres og sendes til høringsparter.
Figur 13. Når der er oprettet en ny version af lokalplanen, er det muligt at ændre i de registrerede bestemmelser ved at følge Trin 1-5 samt ændre i lokalplanens geografi.
Lokalplanen er nu delvist aflyst. På lokalplanens overbliksside fremgår det, at der er en ny version af lokalplanen, Figur 14, A. Desuden ses det, at lokalplanens geografi er ændret i forhold til den oprindelige lokalplan.
Figur 14. Overblikssiden for den delvist aflyste lokalplan, hvoraf det nu fremgår, at der er flere versioner af lokalplanen.
4.3 Delvis aflysning af lokalplan med vedtagelse af ny lokalplan
Når beslutningen om en delvis aflysning af en lokalplan træder i kraft, skal lokalplanen delvist aflyses i Plandata.dk. Fremgangen for den delvise aflysning er forskellig:
- Hvis den delvise aflysning indebærer, at delområder eller byggefelter aflyses, skal de aflyses føren lokalplan kan ændres som beskrevet i Afsnit 4.1.
- Indebærer den delvise aflysning ikke, at delområder eller byggefelter aflyses, kan tilretningen af geometrier, i henhold til den delvise aflysning, foretages uden først at aflyse delområder eller byggefelter som beskrevet i Afsnit 4.2.
4.4 Delvis aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan
Hvis beslutningen om delvist at aflyse en lokalplan ikke har været i høring i forbindelse med vedtagelsen af en ny lokalplan, sendes forslaget om delvist at aflyse lokalplanen i høring. Når høringsperioden er afsluttet, kan lokalplanen delvis aflyses jf. afsnit 4.2.