Vejledning om strategisk planlægning for bymidter er offentliggjort

Publiceret 30-05-2024

Den 1. januar 2024 trådte planlovens regler om strategisk planlægning for bymidter i kraft. Ændringen betyder, at kommunerne skal tage stilling til udviklingen af bymidter for byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere i kommuneplanlægningen.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har nu udarbejdet en vejledning om, hvordan kommunerne lever op til de nye krav. Vejledningen giver et overblik over bestemmelserne om strategisk planlægning for bymidter i planloven og en uddybning af hvad de enkelte bestemmelser indebærer.

Vejledningen om strategisk planlægning for bymidter var i offentlig høring i perioden den 16. februar 2024 til 18. marts 2024. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 35 høringssvar, hvoraf 18 høringssvar havde bemærkninger til forslaget.

Du kan finde vejledningen her.