På konferencen kan du blandt andre møde Björn Bergman fra Svenska Stadkärnor, og høre ham fortælle om hvordan de arbejder med bymidteudvikling i Sverige. Desuden kommer Urland og giver deres blik på tilstanden i de danske handelsbyer, og hvordan de er blevet påvirket af corona-pandemien. Og endelig skal vi have inspiration fra og debat med en lang række lokale bymidteaktører i Danmark.
Konferencen er tilrettelagt i regi af Partnerskab for Levende Bymidter. Den bliver digital, og kan tilgås af alle via link. Se mere om konferencen og program for dagen på siden Midtvejskonference om levende bymidter. Her vil link til konferencen blive tilgængeligt senere.